Der er nogle betydelige forskelle på dame sportstøj og mandesportstøj. Nogle ting er selvfølgeligt oplagte: det er de færreste mænd der har behov for en sports-BH. Men der er også nogle mindre ting der gør, at designet af sportstøj til mænd og kvinder er forskelligt. Det var faktisk ikke noget producenterne var opmærksomme på i starten: der blev det meste sportstøj designet og udarbejdet på nøjagtigt samme måde, uanset om det var til en mand eller til en kvinde. Det gik primært ud over kvinderne, eftersom sportstøj i sin tid primært var noget, der var henvendt til det mandlige segment. Da kvinderne så også begyndte at ville have sportstøj til deres aktiviteter, så fik de til at starte med blot en omgang omsyet mandetøj. Det var der selvfølgeligt ingen der var tilfredse med, og der blev hurtigt lavet om på tingene. I dag kan man tydeligt se forskel på sportstøj designet til mænd, og sportstøj designet til kvinder.

Hvorfor er det vigtigt at vide, at der er denne forskel? Fordi man let kan fristes til at købe noget, der er designet til det andet køn. Nogle gange står man i en sportsbutik der bare ikke har et ordentligt udvalg, og tror man har fundet det man leder efter – men så står der ”For Men” på den. Her er vi mange der har prøvet at trække lidt på skuldrene af det, prøve tøjet på, og konkludere at det passer fint nok. Så hvorfor ikke bare købe det? Det ender dog altid med at vi fortryder det. De der små forskelle, det er så svært at få øje på, ender med at blive meget tydeligt halvvejs igennem en fysisk aktivitet, og så er det bare irriterende. Så lad være med at købe sportstøj til mænd hvis du er en kvinde (og omvendt).

Det er dog slet ikke noget problem ikke at købe tøj, designet til det andet køn, hvis man handler et sted med et tilpas stort udvalg. Det kan dog være svært, hvis du ikke bor i en stor by, med mange aktive kvinder der skaber en stor efterspørgsel på sportstøj. Men på internettet er der masser af gode butikker der har masser af sportstøj at vælge imellem, så det gør det langt nemmere, at finde det helt rigtige tøj der vil passe perfekt til dig.

Men med et stort udvalg følger der selvfølgeligt også noget usikkerhed: hvad for noget af det skal du vælge? Her er den vigtigste faktor, at du vælger noget af en ordentlig kvalitet. Når det kommer til sportstøj så er det ikke en god idé at være nærig: tøj af dårlig kvalitet bliver nemlig hurtigt ubehageligt at have på, og det kan gå ud over din lyst til fortsat at være aktiv. Så gør dig selv en tjeneste, og køb noget sportstøj af høj kvalitet.