Jeg var det kedeligste menneske i hele verden. Hver dag stod jeg op kl. 8, og gik i gang med dagens sædvanlige rutine. Jeg spiste havregrød, som jeg plejer. Jeg drak min kaffe, som jeg plejer. Så satte jeg mig ud i bilen, og kørte hen på den sædvanlige arbejdsplads, og satte mig i den sædvanlige stol. De næste 8 timer bestod så af, at løse de samme kedelige opgaver som jeg altid havde løst, og snakke ligegyldigt sladder med de samme kolleger, som jeg altid snakkede sladder med. Efter endt arbejdsdag kørte jeg hjem, tændte fjernsynet, og så hvad end TV2 synes jeg skulle se. Præcis klokken 18 smed jeg en færdigret i mikrobølgeovnen, spiste den, og gik så i seng kort efter.

Hvis jeg havde skrevet dagbog dengang, så ville hver eneste side være en let omskrivning af ovenstående. Der skete aldrig noget nyt i mit liv. Jeg tror det var et produkt af mine mange år med angst. Alt nyt skræmte mig, så jeg forsøgte så vidt muligt, at opsætte nok rutiner i mit liv til, at jeg aldrig ville blive overrasket. Men hvad er et liv uden overraskelser? Tomt, gråt og kedeligt.

Jeg vidste godt, at det ikke var en god situation jeg var i. At jeg burde ændre på noget. Men jeg følte ikke nogen reel motivation for at gøre noget. Jeg havde ingen indre lyst til, at lave om på tingene. Det føltes mere som en slags ekstern ordre, at noget skulle laves om, end noget der kom indefra. Men selvfølgeligt kom det indefra – det var bare som om jeg var delt op i to. En del der vidste, hvordan mit liv burde se ud, og en anden, der havde opgivet troen på, at livet kunne være anderledes.

Jeg havde ikke lyst til at prøve noget nyt. Men jeg vidste, at lidt eventyr ville gøre godt. Det var som om at hver side af min personlighed ikke troede på det, den anden var fuldt ud overbevist om. Og så var det nemmest ikke at lave om på noget, og bare følge den stemme, der krævede mindst energi at lytte til.

Men heldigvis fik jeg nok. Jeg besluttede mig for at kaste mig ud i et eventyr, om så jeg havde lysten eller ej. I dette øjeblik af klarsyn fandt jeg computeren frem, og bestilte en uge på campingplads i Nordjylland. Jeg havde aldrig været på campingpladsen før, og jeg anede ikke hvad der ventede mig. Men det var hele idéen: et drys af uforudsigelighed i mit ellers forudsigelige liv. En smule kaos i det  deterministiske univers.

Den uge ændrede kursen for mit liv! I stedet for at få stillet en eventyrlyst, som jeg ikke havde, fik jeg vækket en eventyrlyst, jeg havde mistet håbet om eksisterede. Pludseligt havde den aktive stemme fået momentum, og mit liv begyndte at få farve igen. Hvis du er i samme situation, som jeg var dengang, så trods dine instinkter og følelser – kast dig ud i noget nyt, uanset om du har lyst, eller tror på det vil virke. Hvad er det værste der kan ske?