De fleste mennesker kunne virkeligt godt tænke sig at eje en lækker bil, og meget gerne en vaskeægte Mercedes, som jo er i en klasse for sig selv. Det er dog ikke noget alle går og bruger tid på at tænke over: faktisk kan den slags dagdrømmeri jo direkte gøre ondt, hvis det ikke virker realistisk, at man nogensinde kan indfri drømmen. Hvad godt gør det at gå og savle over en Mercedes, hvis intet tyder på, at man nogensinde kan komme til at eje en? Så mange opgiver drømmen på forhånd, og forsøger at skyde tanken ud af hovedet. Men når man så ser en film, hvor helten drøner rundt i en lækker Mercedes, eller man ser en på gaden, så kan man ikke lade være. Så hvad gør man? Er man virkeligt nødt til at opgive håbet, flytte langt ud på landet, og aldrig se en film eller læse en bog igen?

Nej! Det giver ikke nogen mening. Lad os i stedet finde en måde, hvor vi godt kan tillade os at drømme om at eje en Mercedes. Hvor det ikke er spild af tid, eller noget der gør ondt. Lad os skabe en tilværelse hvor det at komme til at eje en Mercedes i fremtiden ikke bare er muligt, men nærmest uundgåeligt.

Hvis det lyder urealistisk, så er det fordi du ikke har mødt Niels Møllehave. Niels er nemlig en ung mand på bare 24 år, der kører rundt i en Mercedes til hverdag. Var han født med en guldske i munden, eller er han en eller anden form for computer geni der opfandt noget i stil med Microsoft eller Facebook? Nej: Niels er bare en helt almindelig knægt fra Ballerup, der nægtede at give op på drømmen om at komme til at eje en Mercedes. Og den måde han fik fat i en Mercedes på kan du også bruge til selv at få drømmen til at gå i opfyldelse.

Så hvordan greb Niels det an? Det startede faktisk meget simpelt. Niels skulle bruge en bil, og en Mercedes var der slet ikke plads til i budgettet. Så han kiggede sig om efter den bedste bil han kunne få for de penge, han nu engang havde. Det blev til en brugt Skoda som han fandt online. Prisen var god, og han fik forhandlet den endnu lavere. Så tog han sin brugte Skoda, fandt nogle Youtube videoer frem om, hvordan man selv istandsætter en bil, og så fik han sin brugte Skoda til at ligne en ny.

Men nu var det jo en Mercedes han drømte om, og ikke ”bare” en ny Skoda. Så han satte sin Skoda til salg og tjente en flot profit på den. Med flere penge imellem hænderne gik han igen på jagt efter brugte biler der blev solgt til en god pris. Denne gang havde han råd til en Ford, der så ret slidt ud, men ellers var i ganske god stand. Efter istandsættelsen kunne han igen sælge den med en flot profit.

Han var igennem 5 forskellige biler før han endte med at købe en Mercedes. Men det lykkedes: og det eneste det krævede var knofedt og tålmodighed.