Det er altid hårdt at få en karakter i skolen, som man ikke er helt tilfreds med. Omvendt giver det en rigtig dejlig fornemmelse indeni, når man har gjort det godt, og scorer sig et 10 eller 12-tal. Hvis din egen skoletid har givet dig lysten til selv at kunne dele karakterer ud, men det at blive lærer ikke lige tiltaler dig, så er der faktisk en anden mulighed.

Hvis du bliver Byggesagkyndig så får du nemlig også magten til, at dele både gode og dårlige karakterer ud. Det bedste af det hele er, at du ikke behøver døje med hidsige elever eller forældre, som brokker sig over den karakter, du har givet dem. Som byggesagkyndig giver du nemlig ikke karakterer til mennesker: du giver karakterer til bygninger!

Det er nemlig byggesagkyndige som udfører tilstandsrapporter af boliger, når de sættes til salg. Med din brede viden omkring de forskellige bygningsdele og regler gennemgår du nemlig hjemmet fra top til tå, og udfærdiger en rapport med karakterer for de enkelte dele af bygningen. Det er en meget vigtig opgave: den rette rapport kan ikke bare redde en køber fra en dårlig handel, men kan redde menneskeliv, fordi du finder problemer i bygningen, der senere kunne føre til et katastrofalt sammenfald eller lignende. Du får altså glæden af at hjælpe mennesker, magten til at dele karakterer ud, og masser af smil og tak som belønning – det kunne vist ikke være bedre!

Du skal dog være klar på, at det er en lang og krævende uddannelse, at blive byggesagkyndig. Først skal du nemlig have en komplet uddannelse som enten bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt. Det er altså mindst 3 års uddannelse allerede der. Efter endt uddannelse skal du så have været aktiv på arbejdsmarkedet i mindst 5 år: du kan altså ikke gå direkte fra at studere, og til at være byggesagkyndig. Du skal ud og oparbejde noget erfaring i branchen først. Når det så er sket, så skal du bestå optagelseskurset for at komme på skole til at blive beskikket byggesagkyndig. Optagelsesprøven er i sig selv et 4 dages kursusforløb, der ender i en prøve udfærdiget af Sikkerhedsstyrelsen. Består du prøven, så er du byggesagkyndig!

Hvis du drømmer om at blive byggesagkyndig, så skal du altså være opmærksom på, at det er en lang proces. Der er ikke nogen måde at springe hurtigt frem på, så det er med at vælge en uddannelsesvej hvor du kan nyde processen såvel som resultatet. Med mere end 8 års kombineret uddannelse og opbygning af erhvervserfaring skal du selvfølgeligt også være klar over, at det er muligt du skifter mening omkring din fremtid i løbet af den tid. Forsøg derfor at fokusere mere kortsigtet i starten: beslut dig for, om du helst vil være bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt. Alle tre åbner op for muligheden for at blive byggesagkyndig på sigt, men hvilken ville du vælge, hvis det ikke var en mulighed?